Velkommen

Lægehuset er beliggende på Fyrkildevej 7 i Aalborg Øst. Vi holder åbent alle hverdage året rundt kl. 8-16. Tidsbestilling gøres fortrinsvist igennem patientportalen, læs gerne særskilt menupunkt øverst på hjemmesiden om dette.

Telefonen er også åben mellem kl. 8-16 alle hverdage på 9933 1800, dog er telefonen lukket i pausen kl. 12.30-13 og onsdage kl. 12-13. Har du behov for særlig tidskritisk kontakt, benyttes nødtelefonen på 9933 1808. I livstruende situationer ringes 1-1-2.

For sundhedsfaglig vurdering uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lægevagten. Fx kan der være tale om pludselig sygdom, forværring af en kendt sygdom, eller ikke-livstruende ulykker, hvor vurdering ikke kan vente til vi åbner igen. Husk at ringe til Lægevagten før du tager afsted, da din plads i køen afhænger af opkaldstidspunktet. Vær opmærksom på mulig telefonkø. Lægevagten udskriver normalt ikke recepter på vanedannende medicin. Husk at forny din medicin hos os i god tid.

Du er også velkommen i klinikken, hvis du har valgt at være i sygesikringsgruppe 2 (selvbetaler), og dermed ikke tilknyttet en fast lægeklinik, eller hvis du er turist. Kontakt sekretariatet for flere informationer.